Sådan laver du en perfekt musikhjemmeside

0
2466
Dyre instrumenter

Mangler du en hjemmeside til at promovere dit musikprojekt? Eller mangler du gode råd til at finpudse hjemmesiden, så dit budskab bliver tydeligt? Der er meget at tænke over, når man skal designe en hjemmeside. Hvis du ikke har erfaring med det, kan det være svært at komme i gang. Læs med her og få styr på de vigtigste detaljer.

Få flere læsere med hastighedsoptimering

Hvis dit website er for langsomt, risikerer du at skræmme læsere og potentielle kunder væk. Dermed vil din placering på søgemaskiner som Google også blive lavere. Hvis du gerne vil have læsere på din side, skal du derfor sørge for at din side ikke er for langsom. Hastighedsoptimering hjælper din side til at loade hurtigere. Der vil gå kortere tid fra, man har trykket på dit link til din side viser sig. Hvis du mener, at loadtiden for din hjemmeside er for langsom, kan du købe dig til hastighedsoptimering. Du kan selv teste, hvor langsom dit website er, før du køber dig til hastighedsoptimering.

Hav styr på hjemmesidens indhold

Hvis du selv er musiker og vil promovere din egen musik, ved du nok godt, hvad der skal stå på siden. Tænk dog alligevel en ekstra gang over din hensigt med siden. Du skal især overveje rækkefølgen af dit indhold. Det vigtigste skal være det, der springer din potentielle lytter i øjnene. Afholder du eksempelvis snart koncerter? Eller udgiver du snart en plade? Hvis du har den slags nyheder, skal de naturligvis stå tydeligt på siden. Tænk på at præsentere dig som om læseren ikke kender dig på forhånd.

Gør din hjemmeside overskuelig

Din hjemmeside skal være overskuelig. Tænk på, at du skal byde dine gæster på siden ordentligt velkommen. De skal med det samme vide, hvad siden handler om. Sørg for, at din tekst er letlæselig. Der skal ikke være for meget af hjemmesidens design, der afleder læseren. Hold dig til et enkelt design, så indholdet i din beskrivelse af din musik sættes i fokus. Dit valg af farver, former og billeder på siden behøver dog ikke være kedeligt. Hvis dit band har et særligt visuelt udtryk, skal du sørge for at præsentere det for læseren.

Giv dine kunder en smagsprøve på dit produkt

Det giver sig selv, at du skal vise din musik frem på dit website. Tænk over, hvordan musikken skal præsenteres. Skal det være det første, læseren møder? Eller skal din lækre lyd være noget, man skal klikke sig videre til på siden? Hvis din musikhjemmeside også er en webshop, skal du også sørge for at fremstille dine produkter på den bedste vis. Du skal først og fremmest sørge for, at der er gode billeder af det produkt, du vil sælge.

Opdater dit website løbende

En forældet hjemmeside skræmmer dine kunder væk. Sørg for løbende at opdatere dit website med detaljer om kommende koncerter og albumreleases. Hvis du ikke har nye koncerter at tilføje, skal du alligevel sørge for at slette reklamer for allerede afholdte koncerter.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here